Velkomst

Velkommen til Barsø

Barsø ligger i Lillebælt kun 2,75 km fra fastlandet ud for Løjt Land nord for Aabenraa. Øen er på 250 hektar eller 2,5 kvadratkilometer. Befolkningen tæller ca. 22 fastboende. Fra Barsø Landing på Løjt Land er der daglige færgeforbindelser til øen, turen tager 15 minutter. Øen er meget kuperet, og det højeste punkt er Gyldenbjerg med en højde på 39 meter over havet. Fra Gyldenbjerg er der en smuk udsigt over resten af øen, og mod vest ses Løjt Land, Genner Fjord og, inde i bunden af fjorden, Kalvø. Mod nordvest ses Sønderballe Hoved og videre mod nord Halk Hoved. Mod øst ses Fyn og mod syd Als og indsejlingen til Aabenraa Fjord. Stierne på Barsø er etableret i et samarbejde mellem lodsejerne på Barsø, Skov- og Naturstyrelsen, Aabenraa Kommune og det tidligere Sønderjyllands Amt.

luftfoto af Barsø

Sagn og historie

Øens navn Barsø kommer antagelig af det oldnordiske ord Bars, der betyder ubeskyttet ryg. Øen ligger skærmende ud for Genner Bugt. Et sagn vil vide, at en sørøver, vikingehøvdingen Bars, byggede sin borg ved Varbjerg, og at det var denne gut, der gav øen navn. En anden historie, der fortælles, er fra dengang, der endnu var kæmper til. Kæmpen Bars som boede i Barsmark på Løjt Land, ville en dag et smut til Fyn. Han havde kun taget et par skridt ud i havet da han mærkede en klump jord i den ene træsko. Han tømte træskoen ud og fortsatte. Den klump jord blev senere benævnt Bars Ø.

Historie i vand og jord

Barsø har været beboet i mindst 6000 år. Det viser fund fra jægerstenalderen. Fundene er gjort under vandet tæt ved øens vestkyst, et område der dengang var landfast. I 1982 bjærgede man en stammebåd fra vikingetiden. Båden, der er 3,70 meter lang og 60 centimeter bred, kan i dag ses på Haderslev Museum. Træstammen som båden er lavet af er fældet i år 1040. Specielt på sydøen er der fundet mange stenredskaber.

Munkedal og Polakager

I midten af 1300-tallet hærgede Den sorte død, pesten, på Løjt Land. Sagnet fortæller at munke fra Løjt Kloster på Løjt Land søgte tilfl ugt på Barsø, mens pesten hærgede. De slog sig ned i det område der i dag hedder Munkedal. Gamle overleveringer vil vide at polske lejetropper, der i isvinteren 1659 gik over isen fra Fyn, gik i land på Barsø, hvor de kom i slagsmål med øboerne. Det var under Svenskekrigene. Slaget stod i det område på den nordlige del af øen der i dag kaldes Polakager.

udsigt ned over Munkedalen

Befolkningen

Barsø har været beboet i årtusinder, men først da folketællinger blev indført, blev der sat tal på. Fra en folketælling i 1769 ved man, at der boede 59 mennesker på øen. Siden da er det gået op og ned med indbyggertallet. I dag er der 25 beboere på øen fordelt på ti husstande. Da der boede flest på øen var der 89. Det var i 1871. Beboerne har ernæret sig ved landbrug og lidt fiskeri. Øen har også sendt mange søfolk ud på verdenshavene, men landbrug har været hovederhvervet på øen, og store malkebesætninger og planteavl gjorde, at man i mange år både havde egen mølle og mejeri på øen. I 1855 opførtes den første mølle på øen, en stubmølle. Inden da havde bønderne fået malet korn på Rundemølle på Løjt Land. Der var mølletvang, og vejen var lang. Først skulle kornet roes over til Dybvig på fastlandet og så videre derfra med hestevogn til Rundemølle. Mølletvangen blev ophævet i 1853, og i 1855 blev stubmøllen bygget på det, der siden har heddet Møllebakken. Men øboerne kunne efter nogle år ikke blive enige med mølleejeren om, hvor meget der skulle betales for at få malet korn, og møllen blev i 1863 solgt og revet ned. Så gik der mange år, hvor øboerne sejlede korn til fastlandet, men de havde ikke glemt, hvor nemt det var med egen mølle, og i 1892 stiftede bønderne et andelsselskab og byggede en ny mølle, der malede øens korn frem til 1936, da den blev revet ned. Egen smed og smedje havde øen fra 1854 frem til 1890. Derefter byggede øens landmænd en smedje ved Møllebakken og fik en smed til at komme over fra fastlandet, når der var behov. Smedjen var i brug til omkring 1940. Eget mejeri havde man også i en snes år. Det blev bygget i 1932 og var i drift i 20 år. Fra 1952 og til 1972 blev mælken sejlet over med færgen Nordstjernen i mælkejunger. I dag kommer der en tankbil over med færgen hver anden dag og henter øens mælk.

Skolen

Øen fik i 1856 sin første rigtige skole. Det er det lille hus, der ligger på Barsø Bygade 59. Den skole blev i 1925 afløst af en ny, dansk skole. Det er den store røde bygning på Barsø Bygade 50. Skolen blev nedlagt i 1968, og øens børn går nu i skole på fastlandet. Inden øen fik sin første skole blev der holdt skolestue på en af gårdene, og undervisningen blev indtil år 1800 varetaget af en stor skoledreng fra fastlandet. Den første seminarieuddannede lærer kom til Barsø i 1836.

Telefon og elektricitet på øen

Efter genforeningen i 1920 kom Kong Christian den 10. på besøg på Barsø. Han blev meget begejstret for øen, var på besøg på Svennegården og udtrykte her sin beundring for en samling smukke, gamle vinglas, hvorpå der var indgraveret vers. Kongen fik et glas forærende, og det fortælles, at han derefter spurgte, om man havde nogle specielle ønsker på Barsø. Det havde man. Man ville gerne have en telefon – bare en – og det fik man. I 1957 kom der lys over land på Barsø. Da blev et søkabel lagt fra fastlandet til øen, og de generatorer der stod rundt omkring på gårdene og producerede strøm, kunne pakkes bort sammen med petroleumslamperne.

Barsø fotos

Barsø Links

TIL SALG

lille annonce