Overnatning

Overnatning på Barsø
Mange gæster på øen klarer sig med en dag, men der er også dem, der foretrækker et lidt længere ophold, og her bydes på flere muligheder. Spejderhuset ved havnen har sovesale og storkøkken, på Nissens gård er der to ferielejligheder, og på Hestihavegård er der bed & breakfast. Økohuset byder på 2 ferielejligheder. (Alle kan ses her på siden under links.)

Primitiv overnatning
Den helt enkle overnatning i telt eller under åben himmel finder man på øens sydlige overdrev, Søndermaj. Der er fred og ro og omkring en kilometer til færgelejet, hvor der også er toilet, drikkevand og affaldsplads.

Der er dog nogle forbehold og minusser ved det.
Uden at komme med for mange formaninger vil vi dog gøre opmærksom på at vi er ikke interesseret i at have overnattende gæster der støjer og tror de kan holde party med høj musik o.s.v.
Det er en ren naturplads, der er ingen vand, kloak eller strøm.
Så toiletbesøg skal enten foregå i hegnet eller man skal gå op til det offentlige toilet ved færgen.
Man bedes rydde op og tage alt affald med sig igen, der er affaldscontainere og flaskecontainere ved færgen.
Det er ikke muligt at køre derned med bil.

Det koster 10,- kr. pr. person per overnatning.
Betaling foregår i Barsø kiosken, Barsø Bygade 6.

Barsø fotos

Barsø Links

TIL SALG

lille annonce